Corporate branding. Enkelt kommunikationsunivers
Sotea
Udfordringen
Efter at være blevet solgt til it-virksomheden IT Relation, kom Sotea til os med en ambition om at styrke deres brandposition. De ønskede sig at stå skarpere på deres enkle it-koncept og deres transparente måde at drive forretning på.
Opgaven indebar en rebranding af Sotea’s kommunikationsunivers, hvor alt lige fra det visuelle udtryk til tone of voice skulle gentænkes.
Løsningen
“Tænk på os som din it afdeling. Og tænk så ikke mere på it.” er omdrejningspunktet for det nye kommunikationsunivers. Et enkelt og ukompliceret kommunikationsunivers, hvor alt overflødigt er skåret væk – uden at miste nærvær.
Kommunikationen er lige på budskabet. Der er ingen udenomssnak – dog er tonen menneskelig og i øjenhøjde, hvilket understøtter Sotea’s transparente og ligefremme måde at være på.
Den visuelle identitet komplimenterer kommunikationen. Enkel og med masser af luft til at lade budskaber træde frem. Lette farver, simple ikoner og fritlagte billeder af medarbejdere, som underbygger transparens og det enkle it-koncept, som Sotea ønsker at øge kendskabet til.
Resultater
Sotea har med sit nye kommunikationsunivers styrket sin brandidentitet, så det matcher virksomhedens enkle it-koncept. Kommunikationsuniverset er blevet taget godt imod – både af kunder og medarbejdere. Sotea har fået en rød tråd i såvel tonen som i den visuelle kommunikation, der er gennemgående i alt fra produktark og visitkort til website og annoncering, hvilket gør det nemt at genkende Sotea i markedet.
Vil du vide mere om corporate branding?
Så har Gitte og Cecilie meget mere på hjerte. Og de snakker gerne med dig om, hvordan du kan styrke din brandposition.